lørdag den 19. november 2016

Bedre sent end aldrig - Dagene i Seattle

Hej, dig som stadig følger mit eventyr i staterne, trods mangel på update!



Hold da op, hvor tiden den er fløjet den seneste tid. Det er snart en dårlig vane at alle mine indlæg starter med at tiden går stærkt, men det er altså rigtig nok. Jeg har nu været i USA i 17 uger og nu synes jeg for alvor jeg har meget at se til.

Jeg lovede mig selv inden jeg tog afsted, at jeg ikke ville være stresset eller have for meget kørende dette år, som jeg normalt ellers har, men ...... det løfte kan jeg vidst ikke helt holde. Jeg er nok mest til at have mange ting at se til og mange mennesker omkring mig, så det kan jeg nok ikke komme uden om.

Siden sidst, altså efter jeg kom hjem fra Chicago d. 24. oktober er der sket en masse. To dage efter jeg kom hjem tog vi nemlig til Seattle, grundet Lucas skulle tage et kursus der. Kort fortalt så boede vi i en lejlighed 6 nætter i Seattle, hvor jeg passede børnene om dagen, mens Lucas var på kursus. Lejligheden var alt for fin til at vi kunne få dagene til at gå der, så jeg var ude med børnene næsten alle dagstimerne. Vi var blandt andet i zoo, på børne museum, i parker, og meget mere. Det var nogle lange, men anderledes dage og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg besøger den by.
Her er lidt billeder af de dage med børnene:




Om mandagen den 6. dag i Seattle, var vi så inviteret til et kæmpe Halloween party 4 timer fra Seattle hos Lucas' chef. Det var enormt spændende at opleve hvor stort det er i USA, det at fejre Halloween. Vi sov i hans chefs kæmpe hus om natten og tog derefter bilen til lufthavnen igen og hjem til Alaska.
Her er igen lidt billeder fra Halloween:


Det var lidt update herfra! Håber det var ok og bedre sent end aldrig :D