17 dage indtil jeg er i Danmark
Jeg har det godt og der er nu kun 17 dage indtil jeg er tilbage i København igen. Det er så vildt at tænke på, at jeg meget meget snart er færdig med mit år i USA. Dette år har på ingen måde været som jeg havde forestillet mig. Det har været udfordrende på en helt anden måde end jeg havde troet, og jeg har simpelthen set nogle helt andre sider af mig selv, som jeg ikke engang vidste jeg havde.
Hvis jeg skal gøre en lille status på dette år, så har jeg samlet set aldrig fortrudt jeg gjorde dette. At være au pair har været fyldt med glæde, smil, sved, tårer, sorg og massere af kærlighed. Og ja hårdt...
Jeg er simpelthen så glad for, at jeg fik øjnene op for denne fantastiske mulighed i starten af 3. g.
Jeg vidste udmærket, at jeg havde brug for et år eller to efter gymnasiet for mig selv, inden studiet for alvor skulle starte. Jeg var utrolig skoletræt og kunne ikke rigtig finde ud af hvad jeg gerne ville.
Helt tilfældig, så jeg denne folder, til en kedelig uddannelse messe på mit gymnasie og smed den heldigvis ikke ud. At være au pair i USA. Det var det jeg ville, det vidste jeg.
Ang. at snakke engelsk, var jeg dog lidt skeptisk ang. Jeg bestod lige akkurat engelsk i gymnasiet og min selvtillid omkring at snakke engelsk var elendig. Jeg var dog klar til at tage denne udfordring op, og ja det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, det er jeg sikker på.
Mit engelsk
Nu efter et år taler jeg flydende engelsk, hvem skulle have troet det?
Efter kun halvandet måned, begyndte jeg at tænke og drømme på engelsk. Jeg troede aldrig det ville ske for mig, da jeg altid har kæmpet med mit engelsk.
Helt utroligt, så sent som forleden stod jeg i kø til at købe en is med en af mine venner og kom i snak med en mand, som overhørte jeg skulle til Hawaii. Han blev helt overrasket over, at jeg ikke var indfødt her, da han simpelthen ikke kunne høre på min accent at engelsk ikke var mit modersprog.
Denne kommentar gjorde lige min dag meget bedre, og er stadig helt vild over den.
Arbejde som au pair
Dette år har handlet meget om arbejde, da jeg har arbejdet 45 timer om ugen og har haft ansvaret for familiens to børn. Det har gjort jeg har følt mig utrolig ansvarsfuld og voksen. På en anden måde har jeg kunne finde mit indre barn frem igen, da meget af min arbejdstid har stået på at bygge lego, tegne, lege alle mulige lege og ja bare være fjollet.
Børnene sagde jeg farvel til her i søndags, og det var utrolig hårdt. Efter jeg sagde farvel til dem, følte jeg mig utrolig tom indeni. Jeg har tilbragt så mange timer med dem det sidste års tid. Ikke kun når jeg har arbejdet, men det at bo i samme hus som dem, har gjordt, at vi har set til hinanden næsten 24/7 i et helt år. Vi har haft så mange gode tider sammen, og vi har oplevet og gået igennem svære tider. Jeg elsker dem meget højt, og jeg håber jeg enten kan komme og besøge dem eller de kan besøge mig.
At bo hos en amerikansk familie
Det at bo hos min værtsfamilie har også været meget anderledes end jeg troede. Ikke nok var de min værtsfamilie, men også min chef. Dette har nok været min største udfordring tror jeg. Det var utrolig mærkeligt i starten at vide at man havde fri, men man stadig følte man arbejdede. Det tog mig ca. 2 måneder at vænne mig til. Jeg kan huske jeg ikke rigtig slappede af, fordi jeg hele tiden følte jeg skulle leve op til mit bedste, selvom jeg havde fri. Det vænnede jeg mig dog til, men det er helt bestemt ikke som at have et normalt job og du kan gå, når de har fri.
Det har været utrolig fedt at opleve hvordan en amerikansk familie lever. At være med til de forskellige (mange) traditioner og helligdage de har. Ikke nok med det, så er det en helt anden livstil de lever med andre principper og holdninger end jeg har oplevet før. En rigtig god måde at se verden på en anden måde og sætte spørgsmålstegn ved det man er vant til.
Mange nye bekendtskaber fra hele verden
I løbet af dette år har jeg fået helt utrolig mange nye venner. Lige fra da jeg kom til New York på introkurset til forleden, hvor jeg mødte en ny au pair i Anchorage, som er fra Ungarn. Jeg har mødt fantastiske mennesker fra Danmark, Tyskland, Holland, Italien, Mexico, Colombia, Sydafrika, og mange andre lande. Jeg har også mødt rigtig mange fantastiske mennesker fra Alaska. Alle jeg har mødt i løbet af dette år, har været så åbne, glade og har behandlet mig som deres familie. Er evig taknemlig for det og det er helt sikkert også noget jeg kommer til at savne. Amerikanere er simpelthen så åbne og hjælpsomme. Det kunne vi danskere godt lære lidt af....
10. stat meget snart
Hvis jeg kigger tilbage på mit år og de steder jeg har oplevet, har det været fantastisk. Herunder er alle de stater jeg nu har besøgt i USA:
1. New York (New York)
2. Washington (Seattle)
3. Alaska (Anchorage)
4. Florida (Miami)
5. Colorado (Denver)
6. Illinois (Chicago)
7. Nevada (Las Vegas)
8. Arizona (Grand Canyon)
9. California (Los Angeles
soon..... 10. Hawaii (Honolulu)
Jeg ser meget frem til at komme til Hawaii nu her på søndag. Jeg tænker det bliver en super fed oplevelse at slutte mit år på. Og ja hvem vil ikke nyde Hawaii :D
Mine planer, når jeg er hjemme igen
Det er faktisk med mange blandede følelser at jeg snart er hjemme igen. Jeg har haft en meget kaos, men godt år her. Det har været et helt enestående år, som ikke kan sammenlignes med noget jeg har prøvet før. Jeg tog afsted et måned efter jeg blev student og ja havde ligesom det næste år planlagt. Nu er spørgsmålet så hvad jeg skal efter dette. Jeg har besluttet at holde alle døre åbne, så jeg ordentligt kan finde ud af hvad jeg ønsker at studere. Derfor skal jeg hjem og arbejde. Efter at have boet som jeg har dette år, ved jeg at jeg er klar til at flytte hjemmefra, så forhåbentlig inden længe har jeg mig en lejlighed, så jeg kan starte mit "voksenliv" for alvor.
Dette bliver måske mit sidste indlæg på min blog, jeg håber dog at lægge et indlæg op omkring min ferie til hawaii, men vil ikke love noget.
Jeg vil derfor bare benytte lejligheden til at sige tusind tak for alle jer der har villet følge med i mit år herover. Jeg håber jeg har fået sat Alaska for alvor på verdenskortet, for jeg hold da op. Jeg kan klart anbefale at tage til denne fantastiske stat. Jeg har grundet mange årsager ikke kunne skrive alt herinde, men intet jeg har skrevet har været forkert eller noget. Au pair livet er fantastisk, men der har også været en del udfordringer, som jeg selvfølgelig ikke kunne skrive om. Men jeg har aldrig fortrudt dette år, så jeg kan helt klart anbefale det til alle der spørger.
Når jeg snart er passiv på denne blog og du evt har spørgsmål omkring noget af det jeg skriver, er du mere end velkommen til at skrive en mail til mig: amanda-schoebel@hotmail.dk
Ellers en stor tak for al støtten fra familie og venner.
Knus Amanda
