tirsdag den 31. januar 2017

At skyde med våben

I starten af januar var jeg så heldig at blive spurgt om jeg ville med ud og skyde. Det har jeg længe ville prøve i USA, men jeg havde ikke fået chancen tidligere. Alaska er som stat en af de løseste ang. at skyde med våben og at bære våben i offentligheden. Jeg ser ofte folk bærer pistol i bæltet når jeg går nede i byen eller jeg er ude og handle.

Vi kørte ud på en skyde range, 15 min kørsel fra downtown Anchorage. Da vi ankom blev vi kort intruduceret for hvilke regler de havde og derefter var vi klar til at gå derud. Det var meget vildt for mig at vi ikke skulle vise ID eller noget som helst, men at man bare kunne komme og skyde uden videre. På dette område kan jeg mærke en kæmpe forskel fra Danmark til USA. Jeg var på ingen måde utryg ved situationen, men det var alligevel skræmmende at vide at alle kunne komme og skyde sådan. Jeg skød med en Glock 20 10mm.


Jeg fik skudt en del og det var så fedt. Det første skud var ret nervepirrende og især det store stød pistolen gav, men efter nød jeg det og er helt klart blevet bidt lidt af det. Jeg håber jeg en anden gang får chancen igen inden jeg tager hjem fra USA.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar