Den første uge: Hård, svær og fantastisk på en gang

Den første uge: Hård, svær og fantastisk på samme tid

Ja, som overskriften beskriver har det været en meget blandet første uge hos familien i Anchorage.

Men lad mig lige starte med at gøre noget helt klart: familien er så fantastisk, kunne ikke ønske mig en bedre hostfamilie. 

Fredag d. 15/7:

Jeg ankom til Anchorage Lufthavn efter næsten et døgns rejsen fra New York. Jeg havde fået at vide, at min hostfar ville hente mig i lufthavnen, så jeg så frem til at møde ham. Dagen inden havde jeg også fået oplyst af flyselskabet at min kuffert ville ankomme samtidig med mig i Anchorage. Men selvfølgelig var den ikke det.... Og lufthavnen kunne slet ikke finde min manglende kuffert i deres system.....

Men jeg mødte min hostfar og han er simpelthen så sød, venlig og hjælpsom. Vi kørte direkte til deres ynglings pizza sted og købte pizzaer med hjem til hele familien. Da vi kom hjem til deres hus (som for øvrigt er rigtig stort, med 4 biler, en campingvogn, 30 kyllinger, en hund og en baghave som består af en skov), mødte jeg min hostmor og de to børn drengen på 3 og pigen på 6. De var så søde. 

Efter mad sad jeg og så noget tv med børnene og drengen faldt i søvn på mit skød. 

Dagen havde været rigtig lang for mig, og med sindsyg mange nye indtryk og mange informationer om alt var jeg godt træt.

Jeg har forøvrigt mit ejet værelse, som er ret stort, med en rigtig amerikansk seng, og mit ejet badeværelse. 

Dette er deres have

Mit værelse

Deres hund Suki

Lørdag d. 16/7 til fredag d. 22/7:

Min manglende kuffert:

De næste dage brugte vi og især Lucas rigtig mange timer på at finde min kuffert. Problemet lå i det polske selvskab LOT var total håbeløse og det var dem, som har mistet min kuffert. 

Lige et godt tip med på vejen: Rejs aldrig med de sindsyg billige flyselskaber, du får hvad du betaler for og det er helt sikkert servicen, der gør dem billige! 

De næste dage fik jeg set mig lidt omkring i området, og jeg fik købt lidt mere tøj, og andre dagligdags ting. 

Ingen kuffert betyder ingen personlige ting, som resulterede i nogle sindsyg svære dage. Jeg var virkelig ked af det. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg havde tænkt på ting jeg ville bringe til Alaska i flere måneder inden jeg tog afsted og jeg havde pakket alt ned fra DK, der har en værdi for mig. Jeg indså at måske aldrig kommer til at se mine normale hverdagsting igen, og det er ret hårdt.

Nu er jeg på den anden side af jorden og har ingen personlige ejendele med mig, det er svært.  Sværere end jeg lige havde troet.

Men for hver dag der gik, gik det op for mig og jeg indså jeg nok aldrig ser mine ting, men måtte få det bedste ud af det så. 

Begge børn var syge:

Samtidig med at jeg savnede mine ting og følte mig langt væk hjemmefra var børnene syge. De havde nogle blære i deres mund og feber, så mine første arbejdsdage var ikke lige som ventet. De var som når børn af syge, ikke rigtig i godt humør, havde svært ved at spise noget, så vi så næsten film hele tiden og prøvede at give dem is eller andet koldt. Det var utrolig hårdt, da man ikke kendte dem særlig godt, også tage sig af dem ,når de har det skidt. Dog blev forældrene på skift hjemme for at passe dem også, så det gjorde det hele lidt nemmere, men ja lidt af en kaos uge. 

Da der var gået 3 dage med sygdom havde de også smittet mig og faren, så det var super. Men jeg tror der er en grund til at de piller de har her over i USA ikke kan købes i Danmark. Jeg fik ialt på 2 døgn 4 piller og de virkede straks. 

Familien:

Med sygdom og en manglende kuffert kunne man næsten ikke tro starten på mit eventyr som au pair i Alaska kunne starte værre. Men på trods af det er familien simpelthen så fantastisk søde. Faren har hjulpet mig med alt, hvad jeg overhoved har behøvet hjælp til, og børnene er simpelthen så søde. De har sagt flere gange de elsker mig og er så nemme og har taget så godt imod mig. Jeg føler jeg har kendt dem i flere uger og idag er det kun 8 dage siden jeg første gang hilste på dem. 

Jeg kunne nok ikke ønske mig en bedre hostfamilie.

Lørdag d. 23/7:

Idag har vi været til byens bedste bager, for at købe rugbrød. Da jeg ikke har mine ting, tænkte jeg det så kunne være en ide at købe noget mad, der minder mig om DK. Og hvad er mere dansk end rugbrød. De var simpelthen så søde i bageren, så de gav mig en del af det mel de bruger til det med hjem, samt surdej, så jeg selv kan lave det. Derefter skulle vi købe lidt forskellige ting. 

Vi plejer ellers at spise æg enten til morgenmad eller frokost, da de næsten får 20 æg hver dag fra deres egne kyllinger, og indtil videre nyder jeg alle de æg, men bliver nok rart på et tidspunkt at spise lidt andet. 

Vi tog efter hjem og hentede børnene og Islin. Vi skulle ud og hiking, jeg tror det danske ord for det er vandring, men børnene har snakket om det vildt den sidste uge, så det glædede jeg mig til. Inden da, spiste vi frokost på en lækker restaurant. 

Da vi kom til parken, den hedder Kincaid Park, var der denne fantastiske udsigt:

Der var vandrestiger overalt, og vi mødte mange på vejen som enten gik, cyklede eller løb.

Da vi ikke mindre end nok 500 meter havde gået mødte vi denne Elg: 

Ellers så gik man bare mellem træerne og det var virkelig hyggeligt. Vi gik ca. 8 km. 

Udsigten på vandreturen:

Fra Amanda